Digitale tilbud

eReolen bliver til Biblo

Den 17. november lancerer biblioteket en helt ny app med e-bøger, lydbøger og podcasts. Appen hedder Biblo og skal erstatte eReolen.

Af Nanna Taudahl

Tags

Apps
telefon med Biblo-logo, bagved en sløret telefon med eReolen-logo. Sticker med teksten "kommer snart"

En verden med indhold

Biblo er bibliotekernes nye app med e-bøger, lydbøger og podcasts fra mere end 700 danske forlag. Appen lanceres den 17. november og skal erstatte eReolen.

Måske kommer du efter den nyeste krimi, men ender med en podcast om middelalderens mysterier eller en roman, du aldrig havde hørt om. I Biblo finder du nemlig inspiration gennem anbefalinger, temaer, kategorier og redaktionelt udvalgt indhold, der hjælper dig videre til din næste læse- eller lytteoplevelse.

Ny app, samme gode indhold

I Biblo-appen får du alt det, du kender fra eReolen - men i nye, opdaterede rammer. Du kan blandt andet:

  • Låne og reservere e-bøger, lydbøger og podcasts med dit bibliotekslogin
  • Læse og lytte i en ny forbedret afspiller
  • Få inspiration gennem temaer, anbefalinger og kurateret formidling
  • Finde lydbøger og e-bøger på engelsk. De engelsksprogede bøger er også tilgængelige i appen ”Libby”
  • OBS! Lånehistorik er desværre ikke en del af Biblo fra begyndelsen, men vi arbejder på at få en løsning implementeret så hurtigt som muligt. Indtil da kan du tage et skærmbillede af din lånehistorik eller skrive den ned.

Du finder den nye app i Google Play og App Store fra den 17. november.